
Vort højtestimerede bestyrelsesmedlem, Sherlock Holmes-forsker Palle Schantz Lauridsen, BSI, har begået en podcast i fire afsnit, som ikke mindst handler om en række af de hørespil og radioteaterstykker, som gennem årene er blevet produceret og udsendt af Danmarks Radio.
I løbet af den kommende tid – og som optakt til Sherlock Holmes Klubbens 75 års fødselsdag – vil Palle offentliggøre et afsnit af podcasten om ugen.
Palle fortæller: »I en serie på tre håndholdte podcasts fortæller jeg historien om, hvordan fortællinger om Sherlock Holmes er blevet brugt i dansk radio. Serien er fyldt med lydklip fra de gamle radiodramaer. Vi hører en række kendte danske skuespillere som Ebbe Rode, Jørgen Reenberg og Jesper Langberg. Afsnit 4 fortæller om de radioforedrag om Holmes, der har været sendt på Danmarks Radio. Også dén har mange lydklip med kendte danske Holmes-kendere: A.D. Henriksen, Harald Mogensen, Christian Elling og Niels Birger Wamberg.«
Premieredatoer:
1. afsnit: 16. april 2025
2. afsnit: 30. april 2025
3. afsnit: 14. maj 2025
4. afsnit: 28. maj 2025 – bonusafsnit om Radiofoniske foredrag
Første afsnit er altså ude nu og kan høres lige her.
Andet afsnit er også tilgængeligt nu.
Meget spændende 1ste afsnit. Glæder mig til afsnit 2. Jeg kan dog ikke finde det næste afsnit nogle steder (ikke den store Sherlock her). Vil I dele viden om, hvor jeg kan lytte til det? Jeg ser frem til at høre fra jer.
Hej Klaus. Jeg lægger afsnittene ud her – og har nu også lagt det seneste afsnit klar. Mh. Christian M.