I weekenden d. 5. og 6. april sætter krimi-interesserede fra hele Norden Horsens på den anden ende, når Krimimessen afvikles i det tidligere statsfængsel.
Der er Sherlock Holmes på programmet, når Mattias Boström, BSI taler med Nanna Rørdam Knudsen om bogen “Fra Holmes til Sherlock.” Det er lørdag kl. 16.40 i Teltet. Søndag holder Boström et foredrag om sit arbejde med bogen kl. 12.15 i Snedkeriet. Man kan se hele messens program her.
Flere af Sherlock Holmes Klubbens medlemmer er trukket i arbejdstøjet ved messen. Man kan således møde Jakob Levinsen, Nils Nordberg, BSI og Anders Hammarqvist, BSI i samtale med diverse krimiforfattere. Mon ikke også flere medlemmer vil være at finde på messen?