Lorem ipsum

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Sherlock Holmes-pastiche

Sherlock Holmes-fan Birger Johansen, som ikke er medlem af Sherlock Holmes Klubben, har begået en humoristisk pastiche, i hvilken Holmes og Jack the Ripper mødes.

Historien, der har titlen Sheerluck Holemess versus The Reaper, begynder således:

— John, har du set kvinden under gadelygten på den anden side af gaden? 

— Sheerluck, hun er ikke særlig oplyst, jeg har svært ved at se hende tydeligt, hun er nærmest gennemsigtig hun må være temmelig syg når man næsten ikke kan se hende mon hun bor her i nærheden. 

— Undskyld, men det er mig der er den konsulterende detektiv, det er mig der udleder, hvem, hvad, hvor og hvornår, hvis der er noget der skal udledes. 

— Kan du så ikke starte med, at udlede om det er dig eller mig der skal udlede en undersøgelse for hun nu er på vej over gaden mod vores dør. 

— Det har jeg allerede gjort, hun er min næste klient. 

— Det kunne jo også være min næste patient.

Birger Johansen har ikke en hjemmeside, hvor man kan læse historien, men hvis man gerne vil læse resten, kan man skrive til ham på mailadressen: birgerjohansen@yahoo.dk.

Aarsmøde og Generalforsamling

Lørdag den 18. januar afholdt Sherlock Holmes Klubben i Danmark traditionen tro sin årlige generalforsamling og, ja, sit Aarsmøde.

Denne gang foregik det på Restaurant Vita i det indre af København, og det var som sædvanlig en festlig og fornøjelig affære, hvor der blev spist, diskuteret, quizzet, sunget og skålet for både det ene og det andet.

Her er en lille håndfuld billeder fra selve aftenen. Fotograf: Bjarne Juul

Præsident Mia Stampe Lagergaard diverterer med sin årsberetning.
Tidligere præsident Jens Byskov Jensen takker for udnævnelsen til ærespræsident.
Michael Skov Lambek og Palle Schantz Lauridsen spiller for, da der skal synges.
Årets portræt af de af klubbens medlemmer, der deltager i Aarsmøde og Generalforsamling. Det er fotograf Bjarne Juul yderst til højre i blå skjorte og med blåt slips.

Der var til lejligheden også blevet designet et nyt årskrus til klubben. Det stod Svend Ranild bag, og motivet var inspireret af den såkaldte Rorschach-test.

Sherlock Holmes Klubben i Danmark

Fremhævet

Sherlock Holmes og hans ven og følgesvend, Doktor Watson, har fået masser af opmærksomhed i de senere år.

Tv-serier som Sherlock, Elementary og Miss Sherlock og film som Sherlock Holmes og Holmes & Watson har åbnet mange, især yngre menneskers øjne for den geniale detektiv og de fire romaner og 56 noveller, som sir Arthur Conan Doyles skrev om deres eventyr i victoriatidens England i selskab med et væld af spændende bipersoner, ikke mindst superskurken professor Moriarty og den skønne Irene Adler, den eneste kvinde, som overvandt Sherlock.

Den fornyede interesse for verdens første og mest geniale rådgivende detektiv er noget, der glæder medlemmerne af Sherlock Holmes Klubben i Danmark. Vi har eksisteret siden 1950 og er det ældste, stadig aktive datterselskab af moderklubben, The Baker Street Irregulars i USA. Og for os er Holmes og Watson lige så spillevende, som de altid har været, når vi læser og genlæser de originale historier.

Nogle af os spiller endda spillet, ’The Game’, som man kalder det, og forestiller os, som om Sherlock Holmes er en virkelig person, hvis meritter der kan forskes i og skrives om med lige så stor autoritet og selvfølgelighed som alle andre historiske skikkelser.

Knaphulsemblem

Sherlock Holmes Klubbens Bestyrelse har lige et par ting på hjerte vedr. emnet knaphulsemblemer.

Et knaphulsemblem er det gode gamle, danske ord for, hvad englænderne blot kalder en “pin”. Et sådant emblem fra Sherlock Holmes Klubben er nok ikke én af de absolut mest brugbare ting i universet, som et Sherlock Holmes Klubmedlem kan eje. For det første har det ikke synderlig stor praktisk værdi – man kan ikke rigtigt opbevare eller gemme noget i det eller under det. Med lidt god vilje kan man dog bruge det som et noget mindre stikvåben, hvis man nogensinde skulle være så uheldig at komme i en noget mindre farlig situation. Blot man husker at vende den skarpe ende væk fra én selv.

Så i modsætning til Aarkrusets uendelige anvendelighed (se tidligere post 19/02/2018) kan man faktisk ikke gøre noget som helst med sådan et emblem – andet end at tage det på altså, bære det med stolthed, og vise sit tilhørsforhold til Sherlock Holmes Klubben i Danmark. Så mest af alt er det bare mægtigt flot!

(Til gengæld kan man jo så sagtens opbevare emblemet i ét af krusene. Se: endnu en brugbarhed dér!)

Knaphulsemblemet er naturligvis også designet af Mark Borello, kendt som manden bag Klubbens nye logo og seneste Aarskrus; og i anledning af Conanen er det på smukkeste vis holdt i farverne gyldent som en Guldlorgnet på en baggrund af skarlagenrødt som En Studie i Rødt.

Prisen er kun 40,- kr. pr. stk. (eks. port.):

Registreringsnummer.: 2132

Kontonummer.: 8981 147 929

Mandelgaven til alle sherlockianere

Julen står for døren, gør den, og gaverne skal i hus! Ikke mindst den lille, lumske mandelgave, der jo skal passe til alle forskellige julegæster. Må vi hermed tilbyde som ganske eksklusiv medlemsservice at komme med et forslag? Hvad kan være dejligere – efter at have fået den lille, lumske mandel, der, som en anden funklende karfunkel har gemt sig i risalamandens fråds – at pakke op end den fantastiske og anmelderroste nyudgivelse, Storm og Sherlock?

Der er måske flere gaver, det ville være dejligere at pakke op – men ikke andre, som både er skrevet, redigeret & kommenteret af Klubbens egen Palle Schantz Lauridsen – og udgivet på Forlaget Fahrenheit af Klubbens egen Paw Mathiasen!

Storm og Sherlock samler for første gang alle de 27 vidunderligt surrealistiske Sherlock Holmes-tegneseriestriber, Ekstrabladet bragte 1910-11. Den rummer også flotte reproduktioner af andre af Storm P’s meget forskelligartede Holmes-tegninger, samt en række af de Holmes-historier, han skrev. 64 sider i stort, flot indbundet A4-format i rigtigt bibliofilt luksusudstyr!

Anmelderne jublede: “Fyndigt og fyldestgørende forord” – og dét vil du også komme til!

Det er ikke nogen storm i et glas vand; det er Storm og Sherlock! Så køb den i en velassorteret boghandel i nærheden af dig – før din klubkollega.

Du kan jo altid snyde lidt med en ekstra mandel til dig selv…

COMPLIMENTS OF THE SEASON!

KENDT SHERLOCKIANER FYLDER 110 AAR

Eller vilde have gjort det, hvis altsaa ikke HENRY var draget over Reichenbach tilbage i det Herrens Aar 1991.

Ja, Henry Lauritzen, BSI, SHK, CFBS, SCS, saa Dagens Lys med Dobbelt-A og stort Begyndelsesbogstav d. 29. August 1908. Og ind imellem de to Aarstal var han utrættelig Tegner, humoristisk Boheme, Vennernes Ven, forrygende Frimærkesamler, galopperende Gentleman, og ikke mindst en sand Sherlockianer! Og saa var han rundet af en gammel Boghandlerslægt, saa naar han sendte Jule- og Nytaarsønsker ud til sine Venner (og dem havde han mange af!), saa var det ikke blot Breve, han skrev. Næ, han dedikerede sig saa meget, at han skrev hele Bøger om sine mange Interesser; og dem er vi mange, der heldigvis nyder godt af stadigvæk!

Henry var ikke gammeldags eller konservativ; næ, han satte en Ære i at være “reaktionær”. Han havde intet imod Forandring; bare det ikke medfører noget nyt.

Derfor er alle Medlemmer af Sherlock Holmes Klubben i Danmark, ja alle Sherlockianere i hele Verden, hermed opfordret at mindes vor gamle Præsident i hans Aand: Man kan iføre sig Butterfly og promenere rundt i Deerstalker. Man kan indtage et glas Cognac og læse i én af hans mange Bøger. Man kan endda selv begynde at skrive med gammeldags Retskrivning. Men modsat Henrys egen Tradition kan og bør den ikoniske Røg nok udelades. Blot man i det mindste lover i al Fald for sit indre Blik at forestille sig en god Cigar efter eget Ønske.

 

Aarskrus 2018

Sherlock Holmes Klubbens Bestyrelse har lige et par ting på hjerte vedr. emnet årskrus.

Et Aarskrus fra Sherlock Holmes Klubben er én af de absolut mest brugbare ting i universet, som et Sherlock Holmes Klubmedlem kan eje. For det første har det stor praktisk værdi – man kan opbevare skrivegrej i det, hvis man som én af Dr. Watsons håbefulde efterfølgere tager noter til en tekst, inden den skal publiceres i medlemsbladet Sherlockiana; man kan gemme tobaksrester i det, hvis man som medlem af den forrygende underafdeling The Five Orange Pipes bor et sted, hvor der er fodkoldt; man kan komme jord i det og plante fem appelsinkerner og dyrke fem meget små appelsintræer i sin vindueskarm; man kan stille det på hovedet og så dramatisk afsløre mindre flådetraktater under det; man kan hælde mælk i det og holde sumpslanger; man kan tage det med ud på heden og opsamle efterladenskaber fra kæmpestore hunde med det; man kan fylde det med salt og transportere mindre, afskårne kropsdele i det; med skæv mund kan man samle ikke kun ører, men også kroner i det, som man har tigget til at betale kontingent til Klubben; og så kan man selvfølgelig drikke et krus kaffe el. te af det, hvis det stadig synes rent nok.
Men mest af alt er det bare mægtigt flot!

Aarskruset 2018 er designet af Mark Borello, kendt som manden bag Klubbens ny logo; og i anledning af Aarsmødet i København afbilder det på smukkeste vis Holmes og Watson på en atmosfærisk københavnerbaggrund: Det var paa Rundetaarn.

Aarsmøde og Generalforsamling

Lørdag den 20. januar afholdt Sherlock Holmes Klubben det traditionsrige Aarsmøde med indlagt Generalforsamling.

Det var som altid en festlig aften, hvor der blev diskuteret alt fra Sherlock Holmes’ fødselsdag til galopløb, og holdt små foredrag om tilblivelsen af vores nye logo og Storm P’s forhold til Sherlock Holmes.

Der blev selvfølgelig også spist, drukket, gættet quiz og sunget en sang.

https://youtu.be/jRx-sCTnCbA

Sherlock Holmes og det nye logo

Ja, det er rigtigt. Sherlock Holmes Klubben i Danmark har fået nyt logo – et meget flot og elegant og stemningsfuldt logo – og det vil man meget snart kunne se både her på hjemmesiden og alle mulige andre steder, hvor klubben slår sine folder, f.eks. Twitter og Facebook.

Til vores generalforsamling og årsmøde den 20. januar vil logoet blive præsenteret for medlemmerne, og manden bag, grafisk designer Mark Borello, vil fortælle lidt om sine tanker bag logoet.

Måske man endda vil få mulighed for at erhverve sig et årskrus med det nye logo.

Samtidig bliver der i disse fredelige juledage fyldt en masse nyt indhold her på siden, ikke mindst små 60 års udgaver af vores medlemsblad, Sherlockiana.

Klikker man på forsiden af hjemmesiden på Sherlockiana, vil man allerede nu kunne læse i bladet fra de seneste ca. 20 år.

Glædelig jul.